DK Dansk

Komponenter i brystmælk

Brystmælk er en vigtig energikilde i den første tid efter fødselen. Forskellige komponenter i brystmælk er blevet tildelt bioaktive funktioner som værende ansvarlige for, at brystmælk er bedre end standardiseret modermælkserstatning. Det positive ved brystmælk vedrører muligvis ikke kun dens diversitet, men er også blevet tilskrevet fysiologiske og psykologiske aspekter, som følge af selve amningssituationen. 

 Den tætte kontakt mellem mor og barn er også beskrevet som vigtig. Flere komponenter og virkningsmekanismer er blevet flittigt undersøgt med stort bevis for nogle, mens andre stadig ikke er demonstreret.

 Naturligt tilstedeværende hovedkomponenter i brystmælk, som er vigtige for udviklingen af nyfødte spæd- og småbørn, er beskrevet her.

 Protein

 Mælkeprotein består overordnet af to hovedtyper, valleprotein og kasein. Valle og kasein findes i moden mælk i forholdet 60:40. Ved tidlig amning er dette forhold nærmere 90:10. Kasein danner miceller med kalcium, fosfat og magnesium og er derved effektive til at binde disse mineraler i mælk. Valleprotein forbliver opløseligt og er derfor lettere fordøjeligt.

Proteiner består af kortere eller længere aminosyrekæder, der er bundet sammen. Kroppen har brug for tyve forskellige aminosyrer, selvom endnu flere er til stede. Ni aminosyrer er essentielle og derved nødvendige at få gennem kosten. Essentielle aminosyrer inkluderer histidin, leucin, isoleucin, valin, tryptofan, fenylalanin, methionin, threonin og lysin.

 Proteiner er nødvendige for kroppens vækst og vedligeholdelse af funktioner. Når proteiner nedbrydes til aminosyrer, bruges de som forstadier til co-enzymer, hormoner, immunrespons, cellulær reparation, nukleinsyrer, som RNA og DNA, samt andre vigtige molekyler.

Bioaktive mælkeproteiner har flere funktioner, der inkluderer binding af vitaminer og mineraler, antimikrobielle effekter, undertrykkelse eller modulering af immunresponser, enzymhæmmende aktivitet samt påvirkning af hormoner og vækstfaktorer. De bioaktive proteiner, der er mest af i mælk, inkluderer immunoglobuliner, α-Lactalbumin, Lactoferrin, ß-lactoglobulin, nukleotider, alkalisk fosfatase, vækstfaktorer, Lysozym og Superoxiddismutase.

 Fedt / lipider

 Fedt er den overordnede betegnelse for lipidfraktionen i modermælk og udgør mælkens mest varierende makronæringsstof. Lipidfraktionen er hovedsageligt sammensat af triglycerider, der udgør 98% af lipidindholdet. Phospholipider, kolesterol og frie fedtsyrer er også til stede. Lipiderne tjener som en primær energikilde og er tilstede i membranindkapslede mælkefedtkugler. Mælkefedtkuglemembranen (MFGM) består af phospholipider, kolesterol og proteiner og kernen i disse fedtkugler består af triglycerider.

Flerumættede fedtsyrer udgør en vigtig gruppe af fedtsyrer. De skal indtages gennem kosten, da kroppen ikke er i stand til naturligt at fremstille dem. Essentielle fedtsyrer inkluderer alfa-linolensyre (ALA), omega-3-fedtsyre, linolsyre (LA) og omega-6-fedtsyre. ALA og LA er nødvendige for dannelse af docosahexaensyre (DHA) og gamma-linolensyre (GLA). DHA og GLA er derfor semi-essentielle fedtsyrer. Fedtsyrer tilskrives forskellige funktionelle egenskaber afhængigt af deres struktur. Flerumættede fedtsyrer er for eksempel vigtige for udvikling af syn og hjerne hos spæd- og småbørn.

Kulhydrater

Kulhydrater er sakkarider, der indeholder sukker, stivelse og cellulose. Kulhydrater kan kategoriseres ud fra antallet af glykosidbundne sakkarider; simple sukkerarter (1-2 sakkarider), oligosakkarider (kulhydrater med 3-10 sakkarider) og mere komplekse polysakkarider (kulhydrater med mere end 10 sakkarider). Laktose er den kulhydrat der er mest af i mælk, efterfulgt af oligosakkarider. Monosakkarider er den primære energikilde i menneskets metabolisme.

 Humane mælke oligosakkarider (HMOer) er tilstede i betydelige mængder i modermælk. Der er identificeret mere end hundrede forskellige HMO-strukturer og hver struktur er tildelt specifikke egenskaber. Der er mange potentielle forklaringer på, hvad der gør HMOer vigtige for spædbørn. De undersøgte effekter af HMOer er flere med både uafhængige og overlappende biologiske funktioner. HMOer har ikke en ernæringsmæssig betydning, men anses som prebiotika, da de ikke kan fordøjes af tarmens enzymer og forårsager selektiv fermentering af gavnlige bakterier i tyktarmen. HMOer kan binde direkte til uhensigtsmæssige bakterier, der kan forårsage sygdom, og dermed forhindre, at bakterierne binder til tarmvæggen og forårsager skade, som for eksempel diarré. HMOer har på den måde en betydelig rolle i regulering af tarmens mikrobiota, modning og immune udvikling.

 Vitaminer og mineraler

 Human mælk indeholder adskillige mikronæringsstoffer som vitaminer, mineraler, spormineraler og elektrolytter, der supplerer mælkens makronæringsstoffer. Individuelle vitaminer og mineraler bidrager med forskellige funktioner, der for eksempel inkluderer antioxidantegenskaber, co-enzymer for enzymer der indgår i kroppens metabolisme, normal funktion af immunsystemet og meget mere.