DK Dansk

Udvikling af immunsystemet

Tarmvæggen fungerer som den ultimative barriere mellem selve kroppen og det omgivende miljø. Tarmvæggen omfatter flere celletyper med forskellige funktioner. Tarmvæggen er dækket af et slimlag. Slimlaget danner en yderst reguleret og kompleks barriere, der har til formål at tillade passage af vand og næringsstoffer samtidig med, at det beskytter spædbarnets krop mod absorption af potentielle dårlige bakterier (patogene bakerier).

 Bakteriel kolonisering af tarmen starter umiddelbart efter fødsel. Den nyfødte tarm skal etableres med bakterier i løbet af de første to leveår. I løbet af den tid skal tarmen tilegne sig en balance mellem ønskede gode bakterier (kommensale bakterier) og opnå evne til at fremkalde et velkontrolleret inflammatorisk respons overfor potentielle patogene bakterier. Dette kaldes tolerance.

 Tolerance kan blive forsinket eller være uudviklet. Allergiske reaktioner overfor specifikke komponenter i kosten er eksempler på, at tarmens tolerance ikke er fuldt udviklet. Allergiske reaktioner kan fremkomme ved indtagelse af laktose og mælkeprotein, hvilket kaldes henholdsvis laktoseintolerance og mælkeproteinallergi.

 Laktoseintolerance kan opstå på grund af forskellige årsager og mindre eller større mængder af laktose tolereres ofte på trods af intolerance. Egentlig laktoseintolerance er ikke så almindeligt i Danmark og de nordeuropæiske lande og reel laktoseallergi forekommer sjældent. Laktoseintolerance er derimod almindeligt i asiatiske lande. Generelt er der stigende fokus på laktoseintolerance. Mælkeproteinallergi er den mest almindelige allergi hos spæd- og småbørn og påvirker 2-3% af denne befolkningsgruppe.

 Karakteristika og behandling af laktoseintolerance:

 Laktose er en naturlig del af helmælksprodukter og inkluderer for eksempel human brystmælk og komælk. Laktoseintolerance er til stede, når barnet kun producerer lidt eller ingen laktase i tyndtarmen. Laktase er det enzym, der er nødvendigt for at nedbryde og fordøje laktose. Ufordøjet laktose vil nå tyktarmen, hvor det kan fungere som substrat for fermentering af bakterier. Fermenteringsprodukter inkluderer gasser, der forårsager kliniske symptomer.

Kliniske symptomer inkluderer en eller flere af følgende; mavepine, oppustethed, diarré og kvalme. Kliniske symptomer kan være forbundet med hæmmet vækst og manglende trivsel, hvis de er vedvarende og ikke behandles. For effektiv behandling anbefales det at give spædbarnet en laktosefri diæt eller ved amning at udelade laktose fra moderens kost. Formålet med behandlingen er at sikre tilstrækkelig næring til spædbørn, der lider af laktoseintolerance, og sikre normal vækst og trivsel. Ved at undgå laktose undgås dårlig absorption og fermentering af ufordøjet laktose med udvikling af relaterede kliniske symptomer.

 Karakteristika og behandling af mælkeproteinallergi:

 Normal nedbrydning af proteiner til mindre peptider og aminosyrer er nødvendig for efterfølgende absorption i tarmen. Et spædbarn kan opleve mælkeproteinallergi, hvis evnen til at nedbryde proteiner ikke er helt udviklet endnu eller ikke er til stede på grund af andre underliggende årsager. Kliniske symptomer inkluderer for eksempel mavepine, forstoppelse, eksem og dårlig trivsel.

 Spædbørn, der er allergiske over for mælkeprotein, vil få det bedre af modermælkserstatning med fuldt hydrolyserede proteiner. Modermælkserstatning med en høj grad af hydrolyserede proteiner er et alternativ til standardiseret komælksbaseret modermælkserstatning. Det anbefales at give modermælk til spædbørn med komælksallergi eller i risiko for at udvikle denne type allergi. Mælkeproteinallergi er ekstremt sjældent hos spædbørn, der ammes. Modermælkserstatning med delvist hydrolyseret protein er anvendeligt til spædbørn, der er i risiko for at udvikle mælkeproteinallergi. Modermælkserstatning med delvist hydrolyseret protein er ikke egnet til spædbørn med komælksallergi.

 At være i risiko betyder, at forældre eller søskende er allergiske og kan tilmed relatere sig til risiko for autoimmune sygdomme. Spædbørn, der er i risiko for at udvikle mælkeproteinallergi, kan have gavn af modermælkserstatning med delvist hydrolyseret protein, for at undgå udvikling af sygdom og behov for specialiseret medicinsk ernæring.